Af Registreret Akupunktrør, Per Rasmussen

Der bliver for tiden skrevet og sagt meget om kost, hvad er sundt og hvad er ikke, og det vi troede var sundt den ene dag viser sig at være usundt den næste. Der er så mange selvmodsigelser at det hele bliver meget forvirrende. Ville det ikke være fantastisk hvis der fandtes et system til udvælgelsen af mad, som var knap så forvirrende, og som samtidig gav mening?

Sådan et system findes faktisk, ja der er hele to systemer og de er over 2000 år gamle! Det ene er fra Kina og det andet fra Indien og de bygger begge på sund fornuft, samt en grundig forståelse for kroppens komplekse sammensætning.

Ifølge begge systemer, stempler man ikke mad som sundt eller usundt, godt eller skidt. Tværtimod kan alle fødevare være både sunde og usunde, det er alt efter personen der spiser det. Et eksempel:

To venner går på en indisk restaurant og spiser en meget krydret middag. Den ene sover som et barn, hvor imod den anden vender og drejer sig i løbet af natten med halsbrand og sure opstød. Ugen efter mødes de to igen og denne gang spiser de en kæmpe softice. Personen der før havde sure opstød sover denne gang godt og vågner frisk og udhvilet, hvor imod den anden der før ikke havde problemer med den stærke mad, ligger hele natte med mavekneb og vågner med diarre.

I det følgende prøver vi at løse nogle af de selvmodsigelser der er inden for ernæring, det gør vi med sund fornuft og østens visdom. Lad os se på “raw foods” er det godt eller skidt for os? Igen vil spørgsmålet være, hvem skal spise det? For personer med en god fordøjelse og masser af indre varme, vil “raw food” være en fin kost. Og det vil også være godt for overvægtige personer, eller personer der har affaldsstoffer ophobet i kroppen grundet miljøet eller af dårlig kost. Hvor imod personer der ofte er kolde, tynde, og i energiunderskud, eller svækket af nylig eller kronisk sygdom, vil “raw food” ikke være godt, det vil i de fleste tilfælde forværre deres situation.

Hvad med fedt? Er fedt godt for os eller ej? Igen, skal vi se på personen der indtager det. Hvis personen ligger i den høje ende af kolesterol skalaen, eller er overvægtig vil den fedtfattige kost være at foretrække indtil der er skabt balance. Men hvis personen er tynd, og har normalt kolesterol niveau, så er fedtet specielt vigtigt for at opretholde et godt helbred.

Hvad med alkohol? Er et glas vin godt for os? Alkohol anses for at være varmende i kvalitet, så hvis en person allerede har meget indre varme, vil alkoholen kun forværre personens ubalancer. Hvor imod hvis man har en normal indre temperatur og man er lidt større end normalen, vil lidt vin i de fleste tilfælde være godt for fordøjelsen og kan derved forbedre sundheden.

En tommelfinger regel er at personer med lys hud, tyndt hår, rødmosset hudfarve, eller som er atletisk af bygning, har tendens til at have rigeligt med indre varme, de skal passe ekstra meget på inflammation. Det anbefales at denne gruppe undgår stærkt krydret mad, indtager tilstrækkelig med væske og omega-3 fedtsyrer. Den ideelle kost for denne gruppe er rig på grøntsager, frugter og lidt mælkeprodukter. Friturestegt mad og alkohol er ikke godt for denne gruppe.

Personer som er tynde, ofte kolde, har tør hud, og et nervøst sind har brug for varme og fugt. De har bedst af varmt og godt tilberedt mad, indeholdende masser med proteiner og fedt. En veganer kost og raw foods kan gøre den gruppe utilpas og forværre deres ubalancer. På samme måde kan kaffe og alkohol kan være overstimulerende for denne gruppes følsomme nervesystem.

Personer som er lidt større end gennemsnittet, som har nemt ved at tage på i vægt, har lettere fedtet hud, og har overskud af fugt, har tendens til let at ophobe væske og slim. Denne gruppe vil have godt af frisk juice og en kost bestående af f.eks. raw food. Deres mad må gerne være krydret med blandt andet ingefær, cayennepeber og hvidløg i passende mængder, gruppen tåler også et moderat indtag af alkohol og kaffe.

Hvad med motion, er det godt? Generelt er motion godt, det er vigtig at bevæge kroppen og strække musklerne hver dag for at bevare en god smidighed. Ved at gøre dette hjælper vi energi- og væske kredsløbet med at fungere optimalt, og derved letter udskillelsen af affaldsstoffer.

Vi skal huske at tilpasse motionen efter vores kropstype, og specifikke ubalancer. Eksempel vis hvis en person er stor af bygning og føler sig kold for det meste af tiden, vil daglig energisk motion med masser af sved være gavnlig. Cykling, løb og hold træning så som aerobics vil være gode motionsformer. Der imod hvis en person er tynd og har meget indre varme, vil hård fysisk motion med sved være dårligt. Personen vil have gavn af let motion, så som gåture, svømning, Qi Gong og yoga. Det samme gælder hvis vi har en alvorlig helbredstilstand, moderat motion efter tilstanden.

Hver dag må vi tage mange hundrede valg, omkring hvad vi spiser, hvilken motion vi skal udøve, hvordan vi skal reagere på vores omgivelser osv. Desværre er det umuligt at lave en formel der kan dække alle ind, fordi vi alle er unikke og har forskellig behov. Det vigtige er at vi lære vores egen krop at kende og finder ud af egne behov og hvad der virker for os.

Princippet i den gamle kinesiske og indiske medicin er at ”lige forværre lige”. Sagt på en anden måde fødevare og aktiviteter der deler de samme egenskaber af ubalancer, skaber større ubalancer. Modsat, fødevare og aktiviteter der har modsatte kvaliteter kan bidrage til at oprette balance.

Set i dette perspektiv, er det vigtigt for os at få kendskab til nogle af de grundlæggende fakta om os selv. Har vi fornemmelsen af at være varme eller kolde det meste af tiden? Har vi tendens til at tage på i vægt, eller har vi tendens til at være tynde? Er vores hud fugtig, fedtet eller tør. Har vi et roligt sind, eller har vi temperament og svært ved at komme ned igen? Har man følelsen af indre varme og en god fordøjelse, så indtag fødevare der virker kølende. Føler man sig tør, indtag fødevare der er fugtig og med højt indhold vigtige fedtstoffer. Har man tendens til let at tage på i vægt, så indtag stimulerende (krydret) fødevare. Er man stresset, indtag f.eks. raw foods, det kan give indre ro.

Det tager tid at udvikle forståelse for vores unikke krop, og det kræver en masse forsøg med en masse fejl undervejs, men det hele er en del af processen. Ved at få større forståelse for vores krop, og de fødevarer, og aktiviteter vi udsætter den for, opnår vi en bedre balance med indre sundhed.

Hvis du er interesseret i ideen om mad som medicin, og ønsker at vide mere er her nogle bøger du kan læse:

-Staying Healthy with the Seasons, Elson Haas

-Healing with Whole Foods, Paul Pitchford

-The TAO of Healthy Eating, Bob Flaws

-Perfect Health, Deepak Chopra