Om akupunkturen

KIIKO MATSUMOTO STYLE JAPANESE ACUPUNCTURE

Kiiko Matsumoto Style eller KMS akupunktur, er et system udviklet og praktiseret af Kiiko Matsumoto og er en sammensmeltning af flere højtstående japanske mestre, som hun studerede under, især den nu afdøde Master Nagano. Hun samlede hvad hun havde lært af sine forskellige mestre og fortsatte med at skabe sin egen stil. Kiiko er i dag internationalt kendt som behandler, forsker og lærer med over 30 års erfaring. Hendes unikke system undervises i rundt om i verden, herunder på Harvard Medical School. Kiiko betragtes bredt som en levende mester i akupunktur og hun fortsætter med at udvikle og frembringe banebrydende diagnose og behandlingsmetoder til akupunkturområdet.

Hvordan virker KMS akupunktur?

I klinikken begynder det med at stille spørgsmål som: “Hvorfor bliver denne person ikke bedre selv?”, “Hvilke kropssystemer er involveret i denne persons ubalancer?”, “Hvilke spor er der i patientens sygdomshistorie?” , og “Hvilke akupunkturpunkter vil give den mest præcise information til kroppen for at gøre det muligt at helbrede sig selv?” Disse spørgsmål besvares gennem palpation (tryk/berøring).

I KMS akupunktur gør man brug af et specielt palpationsystem til evaluering, diagnosticering og vurdering af effektiviteten af ​​en behandling. Palpation er anvendelse af ​​tryk rundt om på kroppen for at bestemme ubehag eller ingen ubehag, følt af patienten. Områder med ubehag betragtes som “positive reflekser” og vurderes på en skala fra 1-100 af patienten. Når det er gjort kan behandleren danne sig et slags kort over patientens svagheder og ubalancer disse sammenlignes med patientens primære klager og sygdoms-historien. Behandleren kan nu lave en diagnose og en behandlings strategi. Ud fra behandlings strategien vælges punkter der bliver valideret gennem palpation og symptomlindring.

Fordelen ved et palpationbaseret system er, at både patienten og behandleren kan mærke de forandringer/forbedringer der sker under behandlingen. Det er også en af de ting der gør dette system forskelligt fra andre former for akupunktur.

Hvordan er KMS Acupuncture forskellig fra TCM-akupunktur?

Følgende er en kort sammenligning af Kiiko Matstumoto Style (KMS) japansk akupunktur og traditionel kinesisk medicin (TCM) akupunktur.

  • (KMS): Lokale og smertefulde punkter, bliver aldrig valgt til behandling – de bruges kun til vurdering og forbedring af tilstanden.
  • (TCM): Lokale og smertefulde punkter, bliver ofte valgt til indstik.

 

Hvor mange behandlinger skal der til?

Akupunktur virker ofte hurtigt, men er ikke en mirakelkur. Derfor vil vi allerede efter 2-4 behandlinger kunne vurdere, om akupunktur er gavnlig for dig. Hvis gavnlig er det igen meget individuelt, for nogen er få behandlinger nok, for andre skal der flere behandlinger til. Hvis vi finder ud af at akupunktur ikke hjælper dig, hjælper jeg dig gerne videre til evt. anden behandlingsform. På den måde spilder du ikke energi, tid og penge på noget som ikke virker for dig.

Gør Akupunktur ondt?

Nej – det gør ikke ondt at blive behandlet med akupunktur. Der behandles ud fra japanse principper om at behandlingen skal være behagelig og smertefri. Der bruges nogle meget tynde nåle der bliver placeret med meget stor præcision. Desuden foregår behandlingen i en meget afslappet atmosfære og der sørges for at du er helt fortrolig med behandlingen inden den første nål placeres. 

Bruger man altid nåle?

Den mest benyttede akupunkturbehandling er ved hjælp af nåle, der indstikkes i bestemte punkter på kroppen, men man kan også behandle med gode resultater med følgende former:

  • Moxabehandling – varmepåvirkning af punkter.
  • Magnetterapi – magnetisk påvirkning af punkter.
  • El-stimulering(TENS) – elektrisk påvirkning af punkter.
  • Sugekopper(cupping) – vacumpåvirkning af punkter. 

Erfaringsmæssigt er nålemetoden den der virker bedst, evt. i kombination med en af de ovennævnte behandlingsformer.